Næsbyholm

 

Tybjerg herred

(Ejerforhold 1682 i) Amtet

Gods i middelalderen

Hovedbygningen er fra 1868-69 tegnet af arkitekten H. Sibbern, så den skulle ligne renaissancestil.

ccccccccccccccccccccc                             

Næsbyholm

1388-1408 Ridder Anders Olufsen Lunge er den først kenbdte ejer. Han døde 1408.

1410-1460 Sønnen Jep Lunge skrev sig til Næsby 1442-1449. Han døde før 1453, men godset ejedes derefter af hans enke Elitze Jensdatter Finkenov. Den kaldes 1458 Næsbygård.
1483-1498 Laurens Axelsen Thott havde godset, til han døde 1482, hvorefter hans enke Karen Eriksdatter Nipertz drev godset i hvert fald til 1485. Datteren Anne Lauridsdatter Thott arvede Næsbygård, men døde 1498.  
1498-1509 Hendes mand rigsråd Hans Bille skriver sig til Næsbygård, men det gør konens broder Axel Laurendsen Thott og hans søstre også. To af søstrene Ingeborg og Margrethe fik frataget deres parter af Christian II, fordi deres mænd havde deltaget i den svenske opstand.  
1509-1513 Christian II solgte det inddragne gods til den høvedsmand på Københavns Slot, som han selv lod halshugge mnogle år senere beskyldt for drabet på den kongelige elskerinde Dyveke: Torben Oxe. Han truede sig også til at overtage Axel Laurendsens part, selv om han havde solgt den til Otto Holgersen Rosenkrantz
1513-1525 Otto Holgersen Rosenkrantz lagde sag an mod Oxe - og vandt. Derefter opkøbte han alle parter, så han arvede hele godset.
1525-1557 Sønnen Otto Ottesen Rosenkrantz arvede godset, og under Grevens Fejde blev det plyndret af Skelskørs borgere. Da han døde kørte enken Ide Mogensdatter Gøye godset videre.
1557-1575 Deres datter Birgitte Ottosdatter Rosenkrantz arvede godset. Hun blev 1575 gift med rigsråd Steen Brahe til Knudstrup.
1575-1620 Da hustruen døde 1588 overtog Steen Brahe godset og sad på det til sin død.
1620-1651 Sønnen Otto Brahe arvede Næsbyholm, som godset herefter blev kaldt. Han udvidede tilliggendet, så godset ved hans død 1651 var på 930 tdr. hartkorn.
1651-1663 Godset overgik til dattersønnen Otto Christopher Ulfeldt, som imidlertid døde i en alder af 17 år.
1663-1683 Det blev derfor hans faster Edel Ulfeldt gift med rigsadmiral Henrik Bielke.
1683-1709 Sønnen brigader Christian Frederik Bielke arvede godset. Kort før han faldt i den Spanske Arvefølgekrig, hvor han var med i fremmed tjeneste, solgte han Næsbyholm til Frederik IV. Prisen var 60.000 rdl. og godset var på 598 tdr. hartkorn.
1709-1710 Frederik IV købte samtidig nabogodset Bavelse og af opkøbet oprettede han 1710 grevskabet Frederiksholm eller Friedrichholm.
1710-1716 Kongen skulle ikke selv være greve, men han havde en elskerinde, han gerne ville gøre til grevinde. Hun hed Charlotta Helena Schindel, og grevinde blev hun. Indtil hun 1716 faldt i unåde (Frederik IV forelskede sig i en anden og hun tog sig en elsker), hvorfor grevskabet blev opløst. 
1716-1723 Kongen mageskiftede 2/1 1720 godserne med Petra Sophie Reedtz, enke efter amtmand Tage Thott til Eriksholm. Kongen fik i stedet Turebyholm. Hun døde imidlertid inden mageskiftet var helt på plads (27/4 1720), så kongen overlod godset til hendes arvinger Peder, Otto, Dorothea og Anne Thott. De solgte det få år efter.
1723-1756 Den nye ejer var kammerherre Christian Sigfred von Plessen. Han var ikke meget på sine godser - eller i Danmark (boede efter sin hustrus død for det meste i Frankrig). Til sidst valgte han at sælge godserne.
1756-1763 Ny ejer blev gehejmeråd, greve Johan Ludvig Holstein Ledreborg.Han lagde sine hovedkræfter i at få grevskabet Ledreborg op at stå, men beholdt godserne ved Susåen til sin død.
1763-1775 Sønnen Christian frederik von Holstein Ledreborg var den eneste søn, så ud over grevskabet arvede han også Næsbyholm og Bavelse. Han solgte godserne.
1775-1795 Køberen var hofmarskal hos arveprins Frederik, kammerherre Carl Adolf Raben, som gav 90.000 rdl. for skødet 1777.
1795-1804 Broderen gehejmekonferensråd Frederik Sophus Raben arvede godserne, og solgte dem efter nogle år for 312.000 rdl.
1804-1824 Køber var Christian Conrad Sophus Danneskiold-Samsøe, som 1812-13 lod Susåen uddybe, så der kunne transporteres træ/brænde fra hans skove til Næstved. Han havde givet for høj en pris, da han købte lige før landbrugskrisen. Det endte med, at boet efter ham († 1823) måtte sælge til statskassen for 500.000 rdl. sølv. Vandvejen fik efter ham navnet  ”Den Danneskioldske Kanal”.
1824-1837 Den Danske Stat havde heller ikke så let ved at sælge godserne for en ordentlig pris. Så man hang på godset en del år.
1837-1881 Grosserer, etatsråd og kammerherre Christian Rønnenkamp ville godt give 400.000 rdl. for godserne, så staten solgte til ham. han udvidewde godset og tilbød bønderne overgang til arvefæste, hvis de ikke ville købe deres fæstegårde. Da han døde 1867 overtog enken driften. Hun hed Jessy Caroline Howden. De havde ingen børn.
1881-1930 Arving blev Christian Rønnenkamps søsters barnebarn Peter Christian Müller, som måtte antage navnet Howden-Rønnenkamp for at arve godset. Det gjorde han. 
1930-1948 Datteren Jessy Howden-Rønnenkamp arvede godset. Hun var gift med Mogens Conrad lensbaron Holck til Holckenhavn.
1948-1975 Deres søn Mogens Preben Christian-Eiler lensbaron Howden-Rønnenkamp-Holck arvede godserne. 
1975- Hans søn Karl Mogens lensbaron Howden-Rønnenkamp-Holck arvede godserne.